Gerresheimer AG

Skadelig opførsel på arbejdspladsen skader os alle!

Gerresheimer arbejder på at have et fremragende og højt kvalitetsniveau for at styrke tilliden blandt ansatte, aktionærer og forretningspartnere i Gerresheimer-gruppen. Integritet og lovlig adfærd har derfor højeste prioritet hos Gerresheimer.

For at beskytte Gerresheimers integritet og forebygge eventuelle skader for firmaet er Gerresheimer interesseret i at få informationer om overtrædelser af reglerne. Hvis det er muligt, bør du dog først gå til folk i dit direkte arbejdsmiljø med din henvendelse, f.eks. din tilsynsførende, firmaets ledelse, personaleafdelingen eller samarbejdsudvalget.

Endvidere tilbyder Gerresheimer sine ansatte samt kunder, leverandører og andre forretningspartnere en sikker whistleblower portal til indgivelse af oplysninger om mulige, alvorlige overtrædelser. Denne portal gør det muligt at indgive rapporter når som helst og fra et hvilket som helst sted i verden med navn eller anonymt, forudsat at anonyme rapporter er tilladt i henhold til det pågældende lands love. Indgivne rapporter sendes videre til compliance afdelingen hos Gerresheimer AG, som er ansvarlig for den videre fortrolige behandling af rapporten.

Whistleblower portalen bruges til at identificere og forebygge alvorlige risici for Gerresheimer. Derfor modtages og behandles der udelukkende informationer, som vedrører alvorlige overtrædelser af reglerne (såsom korruptionssager, overtrædelse af konkurrencelovene, bedrageri og ukorrekt regnskab). Hvis du har informationer vedrørende ansættelsesretlige problemstillinger, beder vi dig henvende dig til de ansvarlige kontaktpersoner inden for dit firma med din sag. Det kan være din tilsynsførende, personaleafdelingen eller en repræsentant for samarbejdsudvalget.

At rejse mistanke vedrørende en anden person kan føre til alvorlige konsekvenser for denne person. Derfor skal whistleblower portalen bruges ansvarligt. En whistleblower opfordres til kun at afgive informationer, som han er overbevist om er korrekte. Whistleblower portalen må ikke bruges til bevidst at indgive forkerte eller bagtalende påstande eller informationer.

Hvorfor skal jeg indgive en rapport?
Hvilke rapporter kan jeg indgive via whistleblower portalen?
Hvad er forløbet for indgivelse af en rapport? Hvordan opretter jeg en postkasse?
Hvordan kan jeg modtage feedback og samtidig være anonym?